24 feb. 2009

Ny Fiat QUBO: En ualmindelig praktisk og funktionel familiebil.

Første nye bil fra Fiat i 2009 er en familiebil, der kan mere end de fleste. Fiat QUBO byder på masser af plads, smarte og funktionelle detaljer, gode køreegenskaber og en utrolig attraktiv brændstoføkonomi - med op til hele 1.000 km på en tank diesel.

Ny Fiat QUBO: En ualmindelig praktisk og funktionel familiebil.
Første nye bil fra Fiat i 2009 er en familiebil, der kan mere end de fleste. Fiat QUBO byder på masser af plads, smarte og funktionelle detaljer, gode køreegenskaber og en utrolig attraktiv brændstoføkonomi - med op til hele 1.000 km på en tank diesel.

Lillesøster skal have sin klapvogn eller barnevogn med, storebror sin cykel, og så skal der i øvrigt også være plads til dagligvarer og andre indkøb. Scenariet er velkendt og blot en blandt mange hverdagssituationer for børnefamilier i hele landet. Det stiller store krav til familiens transportmiddel. Netop derfor har Fiat i udviklingen og designet af Fiat QUBO taget højde for alle de udfordringer, som almindelige mennesker møder i deres hverdag.

”Fiat QUBO er den perfekte familiebil, som vi har ventet længe på. Med den er vores bilprogram så at sige komplet. Fiat QUBO ligger egentlig i segmentet for de mindre stationcars, men den kan meget mere og er en bil helt for sig selv. Samtidig lever den op til Fiats strenge krav om brændstoføkonomi og CO2 udledning, hvilket har vores store bevågenhed. Vi forventer os derfor meget af Fiat QUBO på det danske marked.” siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Masser af plads og smarte detaljer

Fiat QUBO er 3.959 mm lang, 1.684mm bred og 1.720mm høj. Det giver plads til et bagagerum, der ikke bare er stort i kapacitet, men også er så højt, at det for eksempel rummer de fleste barnevogne uden de mindste problemer. Og med skydedørene i hver side, gør man ind- og udstigning til en leg, uanset hvor bilen er parkeret. Inde i Fiat QUBO kan sæderne samtidig kombineres på hele 16 forskellige måder, så pladsen kan udnyttes optimalt. Fiat QUBO har alt det, man kan forvente af en moderne familiebil anno 2009 – og lidt til.

Sådan en bil må være ualmindelig dyr, vil de fleste måske tænke, men det er den langt fra! Fiat QUBO fås fra overkommelige kr. 169.990 for en Fiat QUBO Active inkl. ESP og en stærk turbodieselmotor, og for bare kr. 194.990 får man en Fiat QUBO Dynamic pakket med ekstraudstyr som f.eks. aircondition.

Rækker ambitionerne til mere end Dynamic udgaven så kan Fiat QUBO leveres med med ekstraudstyr som Fiats kommunikationssystem Blue&Me™, MTA – automatgear, parkeringssensor, 16” alufælge, ekstra tonede ruder og meget andet , der gør Fiat QUBO endnu mere attraktiv at køre i og se på.

Som en MPV – bare nemmere

Når man sidder bag rattet i Fiat QUBO, har man følelsen af at sidde i en MPV – lige indtil man starter motoren, og hjulene ruller. For selv om Fiat QUBO er ualmindelig rummelig, funktionerne i top og udsynet perfekt, så er Fiat QUBO nem at håndtere, med køreegenskaber der bedst kan sammenlignes med en mindre bil – og det skal forstås positivt.

Motoren i Fiat QUBO er Fiats egen succes-dieselmotor 1.3 16V Multijet, der kombinerer stor driftsikkerhed med 75 hestekræfter, et drejningsmoment på hele 190 nm ved 1.750 omdr./min. og et attraktivt brændstofforbrug. En Fiat QUBO kører op til 22,2 km/l, hvilket kan give hele 1.000 km på en tankfuld diesel. Samtidig er CO2 udledningen kun på 119 gr. CO2 pr. km. og hører dermed til blandt de allerbedste biler på det punkt.

Fiat QUBO kommer til Danmark i de næste dage og er ude hos forhandlerne fra d. 7. marts, hvor Fiat holder Åbent Hus.

For yderligere information kontakt venligst:
Pressechef Steffen Holm, tlf. 43228825, e-mail steffen.holm@fiat.com
Pressebil rekvireres ligeledes hos ovenstående.

Fakta:

Fiat QUBO 1.3 MJT turbodiesel Active kr. 169.990
Fiat QUBO 1.3 MJT turbodiesel Dynamic kr. 194.990

Vigtigste standardudstyr

Fiat QUBO Active:

ESP med antispin og Hill Holder
Skydedør i begge sider
El-ruder for samt fjernbetjent centrallås
Fuldt integreret radio med CD og 6 højtalere
Indfarvede kofangere
4 airbags samt 2 Isofix beslag til barnestole
Tripcomputer

Fiat QUBO Dynamic, som Active med yderligere:

Tagræling
El-justerbare sidespejle
Armlæn ved førersæde
Splitbagsæde samt udtagelige bagsæder
Aircondition
Tågeforlygter