20 feb. 2017

Nu er der dansk premiere på Fiat Tipo

Den italienske bilkoncerns nye rummelige familiebil, Fiat Tipo, melder nu sin ankomst på det danske marked til attraktive priser startende fra 169.990 kr. I den anledning inviterer landets Fiat-forhandlere til premiere og åbent hus i weekenden d. 4. - 5. marts.

Den italienske bilkoncerns nye rummelige familiebil, Fiat Tipo, melder nu sin ankomst på det danske marked til attraktive priser startende fra 169.990 kr. I den anledning inviterer landets Fiat-forhandlere til premiere og åbent hus i weekenden d. 4. - 5. marts.

Fiat har altid været synonym med rummelige, praktiske og velkørende biler, og nu er den italienske bilkoncern klar til at introducere en helt ny familiebil på det danske marked, den nye Fiat Tipo.
Den nye Tipo henvender sig især til familer, som har behov for masser af plads, men som ikke ønsker at gå på kompromis med hverken udstyr, design eller køreglæde i hverdagen.

"Vi er rigtig glade for at kunne introducere vores nye Tipo på det danske marked. Sammen med vores forhandlere glæder vi os meget til at komme i gang med salget af en bil, der rummer alt det, Fiat står for. Samtidig matcher den noget af det, danskerne efterspørger allermest, når de kigger på bil; nemlig værdi for pengene. Fiat Tipo kører rigtig godt, har masser af plads og udstyr, og det er altsammen pakket flot ind i godt gedigent italiensk design", siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Danmark.

Elegant og velkørende
Fiat Tipo leveres som hatchback med fem døre eller som Station Wagon. Begge udgaver er designet med fokus på rummelighed og funktionelle løsninger for at lette en travl hverdag. Selvom der er tale om en stor bil med masser af plads til passagerne og uovertruffen baggagerumsplads, er Fiat Tipo kendetegnet ved dynamiske linjer, der giver et flot og attraktivt ydre.

Femdørsversionen måler 437 cm i længden, mens Station Wagon-versionen er 457 cm. Akselafstanden er for begge versioner 264 cm, hvilket giver fantastisk plads i kabinen og et baggagerum med en kapacitet på henholdsvis 440 liter i hatchback og 550 liter i Station Wagon.

Modelprogrammet er enkelt og overskueligt opbygget. Man kan vælge mellem udstyrsniveauerne Pop, Easy eller Lounge samt fire motorvarianter. Her kan man vælge imellem to benzinmotorer: En 1.4 16v med 95 hk eller en 1.4 16v T-Jet Turbo med 120 hk og to MultiJet dieselmotorer: En 1,3 liters med 95 hk og en 1.6 liters med 120 hk. Især de to dieselversioner skal fremhæves for en flot økonomi, hvor den 120 hestes 1,6 MultiJet motor kan køre helt op til 29,4 km/l, hvilket også giver en meget lav grøn ejerafgift. Alle versioner af Tipo er desuden kendetegnet ved en meget lav luftmodstand på bare 0.29 Cx, til gavn for brændstoføkonomien.

Fiat Tipo er også overbevisende, når det gælder køreegenskaber. Den kører harmonisk, styrer præcist og har et godt vejgreb takket være en godt opsat undervogn med uafhængig McPherson affjedring forrest og en pladsbesparende bagbro bagerst. Både for- og baghjulsophæng er optimeret for at reducere vægt og derved forbedre bilens brændstoføkonomi.

Skarpe priser
Prisen for Fiat Tipo hatchback starter ved 169.990 kr. for en Tipo 1,4 16v Pop med 95 hk. Merprisen for en Stationwagon er 12.000 kr.

Fiat Tipo kommer med masser af udstyr selv fra første trin, Pop, hvor eksempelvis aircondition, elruder foran samt elsidespejle med varme er standard. Easy-versionen byder yderligere på bl.a. læderrat, varme i forsæderne og multimediesystem med 5" touchscreen, Bluetooth og Fiats Live-Services hvor man bl.a. kan tjekke Facebook-opdateringer eller høre musik via sin mobiltelefon. Topudgaven Lounge har blandt andet regn- og lyssensor, fartpilot, klimaanlæg, 16" alufælge og multimediesystem med 7" skærm i høj opløsning.

Med introdutionen af Tipo gør Fiat op med de store pris-spring imellem udstyrsniveauer og motorer, der ellers kendetegner mange biler i denne klasse. Det betyder, at en Tipo Hatchback topversion med den stærke og økonomiske 120 hestes 1,6 MultiJet dieselmotor og det komplette Lounge udstyr kan købes for bare 239.990 kr.

Den nye Tipo kan opleves hos landets Fiat-forhandlere, der inviterer til Danmarkspremiere og åbent hus, i weekenden d. 4. - 5. marts.

___________________________________________________________________________________

Fiat Tipo, modelprogram og priser

Benzin:
Fiat Tipo HB 1.4 16v 95 hk Pop 169.990 kr.
Fiat Tipo HB 1.4 16v 95 hk Easy 189.990 kr.
Fiat Tipo HB 1.4 16v T-Jet 120 hk Easy 209.990 kr.
Fiat Tipo HB 1.4 16v T-Jet 120 hk Lounge 229.990 kr.

Diesel:
Fiat Tipo HB 1.3 MultiJet 95 hk Easy 209.990 kr.
Fiat Tipo HB 1.6 MultiJet 120 hk Lounge 239.990 kr.

StationWagon, merpris for alle udgaver: 12.000 kr. Det vil sige:
Fiat Tipo SW 1.4 16v 95 hk Pop 181.990 kr.

Vigtigste standardudstyr:

POP
● Manuel aircondition
● Uconnect radio med 3,5" skærm, USB/AUX stik og ratbetjening
● Elruder foran
● Fjernbetjent centrallås
● El-justerbare sidespejle med varme
● 60/40 Splitbagsæde
● City servostyring
● Højdejusterbart rat og førersæde
● TFT display med avanceret tripcomputer
● Udvendig temperatur måler
● Hill Holder
● El-ruder bag (kun SW)
● Tagrælling (kun SW)

EASY
● Uconnect multimediesystem med 5" touch screen, Bluetooth og Fiat Live Services
● Læderrat
● Tågelygter for med kurvelys-funktion
● Varme i forsæder
● Elruder bag
● Indfarvede sidespejle
● Krom dørhåndtag
● Armlæn ved førersæde
● LED kørelys

LOUNGE
● Uconnect system med 7" touchscreen i HD
● Klimaanlæg
● 12V stik i bagagerum
● Fartpilot
● Regnsensor
● Lyssensor
● Automatisk nedblænding af bakspejl
● 16" alufælge

Ekstraudstyr til alle versioner:

Sikkerhedspakke 1 med automatisk nødbremse og speedlimiter 4.000 kr.
Sikkerhedspakke 2 som sikkerhedspakke 1 med yderligere med adaptiv fartpilot 8.000 kr.
Opgradering af multimediesystem med navigation 8.000 kr.

Tekniske data:

1.4 16v benzin
95 hk. V. 6.000 omdr/min
127 nm v. 4.500 omdr/min
Kombineret forbrug: 17,5 km/l
CO2: 132 g/km

1.4 16v T-Jet benzin
120 hk v. 5.000 omdr/min
215 nm. V. 2.500 omdr/min
Kombineret forbrug: 16,7 km/l
CO2: 139 g/km

1.3 MultiJet turbodiesel
95 hk v. 3.750 omdr/min
200 nm v. 1.500 omdr/min
Kombineret forbrug: 27,0 km/l
CO2: 99 g/km

1.6 MultiJet turbodiesel
120 hk v. 3.750 omdt/min
320 nm v. 1.750 omdr/min
Kombineret forbrug: 29,4 km/l
CO2: 89 g/km

___________________________________________________________________________________

Download billeder i høj opløsning her:

Tipo HB: http://www.fiatpress.com/gallery/detail/1553
Tipo SW: http://www.fiatpress.com/gallery/detail/1554