21 maj 2014

Fiat Punto skruer op for charmen og ned for prisen

Igennem 20 år har Fiat Punto opnået ikon-status i sin klasse, og som startskud på sommeren lancerer den italienske bilproducent nu nye udgaver af den populære bil, hvor økonomi og miljø forenes med lækkert udstyr og mere motorkraft. Den nye Punto kommer blandt andet med Fiats unikke TwinAir motor i en ny udgave med 100 hestekræfter.

Igennem 20 år har Fiat Punto opnået ikon-status i sin klasse, og som startskud på sommeren lancerer den italienske bilproducent nu nye udgaver af den populære bil, hvor økonomi og miljø forenes med lækkert udstyr og mere motorkraft. Den nye Punto kommer blandt andet med Fiats unikke TwinAir motor i en ny udgave med 100 hestekræfter.

Rummelighed, elegant sporty design og kernesund totaløkonomi har gennem tiden kendetegnet Fiat Punto. Det er også med afsæt i disse klassiske dyder, at Fiat nu er klar med den nye Fiat Punto i et spændende modelprogram, hvor også den unikke TwinAir motor med hele 100 hk introduceres med masser af standardudstyr til fordelagtige priser.

"Lige siden Fiat Punto blev introduceret, har den tiltrukket et trofast publikum ved hjælp af sin kombination af klassisk italiensk design, rummelighed og solide køreegenskaber. Vi viderefører nu den stolte arv med en række nye versioner, der byder på et attraktivt udstyrsniveau og et af markedets mest brændstoføkonomiske motorprogrammer," siger Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark.

Velkendte former med nye kræfter
Den nye Fiat Punto har temperament og masser af motorkraft med Fiats unikke 0.9 TwinAir turbomotor med 100 hk og et kraftigt moment på 145 NM ved 2.000 omdrejninger. Her er der perfekt balance mellem økonomi, miljø og køreglæde.

Der kan også køres langt på literen med den stærke 1.3 MultiJet turbodieselmotor med 80 hk og en brændstoføkonomi på op til 30,3 km/l, mens CO2-udledningen holdes nede på 85 gr. Således er de nye Fiat Punto versioner både billige i drift, hvad angår forbrug og en meget lav grøn ejerafgift.

Autentisk køreglæde i ét fælles DNA
I det nye Punto-program indgår de tre modelnavne - Pop, Popstar og Lounge. Alle bilerne har fælles DNA med samme klassiske stil, samme teknologi og samme sportslige udtryk. Kort sagt et ukompliceret modelprogram, men med mere charme og et imponerende udstyrsniveau, der bl.a. tæller aircondition, sideskørter og hækspoiler, radio/CD med ratbetjening og el-ruder foran på alle versioner.

Ønsker man endnu mere sport, er det nu muligt at opgradere med Fiats lækre sportspakke for kun kr. 20.600,- til modellerne Pop og Popstar, som udover det omfattende standardudstyr yderligere byder på Abarth sportslæderrat og instrumentering, tågelygter, sænket undervogn, specifikke sorte 16" alufælge samt sort lakeret tag og sorte sidespejle.

______________________________________________________________________________________

For yderligere information, kontakt venligst:
Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S, tlf: 2070 6487
steffen.holm@fiat.com


Modelprogrammer og priser

3-dørs:
Fiat Punto 1.2 67 hk Pop kr. 117.000

5-dørs:
Fiat Punto 1.2 67 hk Pop kr. 123.000

Fiat Punto 0.9 TwinAir 100 hk Pop kr. 138.000
Fiat Punto 0.9 TwinAir 100 hk Popstar kr. 144.000
Fiat Punto 0.9 TwinAir 100 hk Lounge kr. 173.000

Fiat Punto 1.3 MJT 80 hk Popstar kr. 166.000
Fiat Punto 1.3 MJT 80 hk Lounge kr. 195.000

Tekniske specifikationer på den nye TwinAir motor:

Motor: 2 cylindre, turbo, intercooler og MultiAir system.
875 cm3.
100 hk v/ 5.500 omdr./min.
Start&Stop system.
Moment: 145 nm v. 2.000 omdr./min.
Tophastighed: 180 km/t.
0 - 100 km/t: 11,7 sek.
Forbrug: 26,3 km/l .
CO2: 88 g/km.

Vigtigste standardudstyr:

POP
• Aircondition
• Integreret Radio/CD anlæg med ratbetjening
• El-ruder for
• Fjernbetjent centrallås
• Sideskørter samt hækspoiler
• Indfarvede elspejle
• 4-vejs justerbart rat samt højdejusterbart førersæde
• 5 passagerer

POPSTAR
• Blue&Me mediaplayer system med Bluetooth
• Læderrat og gearknop
• Varme i forsæder

LOUNGE
• 2-zone klimaanlæg
• Sportssæder
• Tågeforlygter med kurvefunktion
• Port til Blue&Me TomTom navigation
• Cruise control
• El-ruder bag
• Regnsensor
• Auto-nedblændeligt bakspejl
• 15" alu-fælge