23 aug. 2017

Fiat inviterer til Åbent Hus med spændende tilbud

Oplev nyhederne Fiat 500L Wagon og Fiat 500 Anniversario og benyt muligheden for at blive godt kørende i en af flere modeller til skarpe kampagnepriser. Det er noget af det, landets Fiat forhandlere lokker med, når der inviteres til Åbent Hus i weekenden den 2. - 3. september.

Fiat inviterer til Åbent Hus med spændende tilbud

Oplev nyhederne Fiat 500L Wagon og Fiat 500 Anniversario og benyt muligheden for at blive godt kørende i en af flere modeller til skarpe kampagnepriser. Det er noget af det, landets Fiat forhandlere lokker med, når der inviteres til Åbent Hus i weekenden den 2. - 3. september.   

Drømmer man sig tilbage til sommerferien og stemningen i Sydeuropa, bør man overveje at lægge vejen forbi den nærmeste Fiat forhandler i den første weekend i september. Her skydes sensommeren i gang med Åbent Hus arrangementer landet over, når dørene åbnes til premiere på nye italienske bilmodeller og skarpe kampagnepriser.

Fiats Åbent Hus arrangementer foregår lørdag d. 2. og søndag d. 3. september. I denne weekend bliver det endnu mere attraktivt at blive godt kørende i en Fiat med en stribe gode kampagnetilbud. Eksempelvis fås Fiat Tipo 1.4 Station Wagon til samme pris som en hatchback, og dermed kan man spare over 10.000 kr. Samtidig er der særligt fordelagtige privatleasing tilbud på eksempelvis Fiat 500.

Hos den danske Fiat importør ser man frem til at invitere danskerne til blandt andet premiere på den nye Fiat 500L Wagon og jubilæumsudgaven af Fiat 500C kaldet Anniversario.

"Det er altid en fornøjelse at holde Åbent Hus i samarbejde med vores forhandlere, men i år glæder vi os faktisk mere end sædvanligt. Det skyldes ikke mindst, at der er officiel premiere på den nye Fiat 500L Wagon, som er en rigtig rummelig og veludstyret familiebil med 7 sæder, samtidig med at vi kan præsentere den charmerende specialmodel af Fiat 500 skabt i anledning af Fiat 500s 60 års jubilæum. Når forhandlerne åbner dørene, har de naturligvis sørget for, at der er en stribe rigtig gode tilbud på flere andre modeller, som er populære hos de danske familier," siger Steffen Holm, pressechef hos FCA Denmark A/S, som importerer Fiat i Danmark.

Udvalgte tilbud til Åbent Hus 2. - 3. september

  • Fiat 500 Bella med finansiering fra 1295 kr. med 0 kr. i udbetaling
  • Fiat Tipo Station Wagon til samme pris som en hatchback. Spar 12.000 kr. Derudover tilbydes finansiering uden udbetaling, så man kan få en Station Wagon til 2.295 kr./md.
  • Fiat Panda 60 hk 0,9l Easy til 995 kr./md. med 0 kr. i udbetaling

Mød den rummelige Fiat 500L Wagon

Når Fiat 500 bliver for lille til familiens behov, hedder næste led i modelrækken Fiat 500L og Fiat 500L Wagon. Det er MPV-udgaven af den populære italienske livsstilsbil, hvor der er plads til henholdsvis 5 og 7 personer. De har netop fået en større opdatering, og der er sket mange ændringer og tilføjelser i de nye faceliftede modeller.

Faktisk er 40 procent af komponenterne nye. Det ses især indvendigt, på det helt nye instrumentbord med et lækkert nydesignet læderrat. Fiat 500L Wagon er blandt landets absolut billigste biler med plads til 7 personer som standard.

60 års fødselsdag fejres med unik jubilæumsudgave               

Fiat 500 kan i år fejre 60 års jubilæum, idet den første Fiat 500 kørte ud fra fabrikken i Torino den 4. juli 1957. I anledning af jubilæet lancerer italienerne Fiat 500 Anniversario, som er en unik specialversion i et lille antal, der hylder den oprindelige model fra 1957 med en tidssvarende genfortolkning af stilen og de kendetegn, der gjorde bilen så berømt lige fra begyndelsen.

Der kommer kun 70 eksemplarer af Fiat 500 Anniversario til Danmark, der alle er i cabriolet-udgaven og udstyret med den stærke TwinAir turbomotor med 80 hk, som har masser af italiensk temperament.

Tipo - rummelig familiebil til attraktive priser

Fiat Tipo er bilen til familier, som har behov for masser af plads, men som ikke ønsker at gå på kompromis med hverken udstyr, design eller køreglæde i hverdagen. Fiat Tipo leveres som hatchback med fem døre eller som Station Wagon.

Begge udgaver er designet med fokus på rummelighed og funktionelle løsninger for at lette en travl hverdag. Selvom der er tale om en stor bil med masser af plads til passagererne og uovertruffen baggagerumsplads, er Fiat Tipo kendetegnet ved dynamiske linjer, der giver et flot og attraktivt ydre.

___________________________________________________________________________________

Download billeder i høj opløsning af Fiat 500L Wagon her:

http://www.fiatpress.com/gallery/detail/1644&pag=2

 

For yderligere information kontakt venligst:

Steffen Holm

Pressechef, FCA Denmark A/S

Mobil:  20706487

Email: steffen.holm@fcagroup.com