24 nov. 2015

Fiat introducerer to nye Punto-versioner

Fiat frister nu bilkøbere med to nye versioner af den populære Punto. Spækket med udstyr og en stærk turbomotor med 100 hk er der garanti for fuld italiensk køreglæde i hverdagen, og det uden at gå på kompris med hverken miljø eller pris.

Fiat frister nu bilkøbere med to nye versioner af den populære Punto. Spækket med udstyr og en stærk turbomotor med 100 hk er der garanti for fuld italiensk køreglæde i hverdagen, og det uden at gå på kompris med hverken miljø eller pris.

I mere end to årtier har Fiat Punto haft en prominent plads i danskernes indkørsler. Det skyldes ikke mindst bilens rummelighed, elegante design, gode totaløkonomi og den lave ejerafgift. Netop nu tilbyder landets Fiat forhandlere to nye Punto-versioner til skarpe priser, som i vanlig stil skaber god balance mellem veloplagt italiensk køreglæde og al den komfort og udstyr, der ønskes af en moderne mellemklassebil.

Begge Punto versioner er med fem døre, og de kommer med den stærke TwinAir turbomotor med 100 hk og et moment på 145 Nm ved blot 2.000 omdrejninger. Bilen er udstyret med et eco-program som, når det aktiveres, begrænser motorens kræfter og dermed hjælper chaufføren med at køre økonomisk til gavn for både økonomien og miljøet.

Dér, hvor versionerne adskiller sig fra hinanden, er på standardudstyret. Således fås Fiat Punto i enten Popstar Edition eller Lounge Edition, hvor begge versioner har fem døre. Popstar Edition udstyret omfatter blandt andet aircondition, el-justerbare sidespejle med varme, højde- og længdejusterbart rat, radio/CD med ratbetjening og el-ruder foran.

Punto Lounge Edition kommer derudover med blandt andet 15" alufælge, læderrat, radio med Bluetooth®, to-zoners klimaanlæg, tågeforlygter og sportsæder med nydesignet indtræk. Priserne er 124.990 kr. for Punto Popstar og 139.990 kr. for Punto Lounge. De nye Punto versioner kan leveres i 6 forskellige farver.

Fiat Punto har været med til at sætte standarden på det danske bilmarked på flere væsentlige områder, og lige siden den kom til landet, har den været meget populær hos danskerne. På verdensplan er der produceret mere end ni millioner eksemplarer af Fiat nyklassikeren, siden den blev lanceret første gang i 1993 som storebror til Fiat Uno.

_________________________________________________________________________________

Download billeder i høj opløsning her: http://www.fiatpress.com/gallery/detail/1401

Tekniske data:
MultiAir-system, turbo og intercooler
100 hk v. 5.500 omdr./min.
145 Nm v. 2.000 omdr./min.
6 gear
Topfart: 180 km/t
Acceleration 0 - 100 km/t: 11,7 sek.
Forbrug v. kombineret kørsel: 26,3 km/l
CO2 udslip v. kombineret kørsel: 88 g/km

Vigtigste standardudstyr :


Fiat Punto Popstar Edition (kr. 124.990)

• 5 døre
• Aircondition
• 6 airbags
• ESC med Hill-Holder
• El-ruder for samt el-justerbare sidespejle med varme
• Fjernbetjent centrallås
• 4-vejs justerbart rat
• Ratbetjening af radio
• 5 siddepladser - alle med nakkestøtter
• Splitbagsæde

Fiat Punto Lounge Edition (kr. 139.990) byder yderligere på:
• Tågeforlygter
• To-zoners klimaanlæg
• 15" alu fælge
• Sportssæder
• Læderrat og gearknop
• Bluetooth®
• Cruise control

For yderligere information kontakt venligst:

Steffen Holm
Pressechef, FCA Denmark A/S
Mobil: 20 70 64 87