Den specialdesignede og sofistikerede Fiat 500 by Gucci har længe ligget nr. 1 på enhver designelskers ønskeliste - og nu kan den købes hos danske Fiat-forhandlere.
For at skabe Fiat 500 by Gucci er to af Italiens stærkeste brands gået sammen, og resultatet er blevet en stilfuld og gennemdesignet bil, der vil få hjertet til at slå lidt hurtigere hos enhver med forkærlighed for design og mode. Bilen står nu ude hos udvalgte Fiat-forhandlere landet over og kan for første gang købes på dansk jord.
Fiat 500 by Gucci blev skabt i et unikt samarbejde mellem Guccis kreative direktør, Frida Giannini, og Fiats Centro Stile. Tanken var at skabe et unikt produkt, som forener Fiat 500's legendariske design og funktionalitet med eksklusive detaljer i bl.a. læder og stof fra Gucci. Og til de modebevidste er der naturligvis også alt fra Gucci-kørehandsker og solbriller til rejseudstyr fra den eksklusive 500 by Gucci-kollektion på www.gucci.com.
En drøm for designelskere
Fiat 500 by Gucci's interiør er naturligvis en sand drøm for designfreaks: Specielle lædersæder og nakkestøtter med Gucci-emblemer og den genkendelige Gucci-stribe på sæder, gearstang, sikkerhedsseler -ja, selv på nøglecoveret. Gucci-striben går stilsikkert igen langs siden af bilen, dog ikke på Fiat 500C by Gucci-modellen, hvor den ikoniske stribe i stedet præger selve kalechen. Og så er 16" alu-fælgene naturligvis specialdesignede; de er lakeret i samme farve som bilen, og de er med Gucci-logoer. Derudover er bilen standardudstyret med Fiats Blue&Me® system, som giver håndfri mobilbetjening, en mediaplayer og så har de alle klimaanlæg.
Motormæssigt mangler Fiat 500 by Gucci ikke noget, da den er udstyret med den bedst sælgende motor i Fiat 500 programmet, nemlig en 69 hestes benzinmotor med Start/Stop system. Den kører helt op til 20,4 km/l ved blandet kørsel.
Begge modeller leveres i to eksklusive farver, sort eller hvid. Begge farver er i en helt speciel glasperlelakering. I sort får bilen kant og et nutidigt udtryk, mens den i hvid har et blødt, sofistikeret look.
Fiat 500 by Gucci kan købes for 249.990 kr. som hatchback og for 295.900 kr. som Fiat 500C. Fiat 500 by Gucci forhandlerne tilbyder privatleasing fra kr. 2.495, pr. md.
Se mere om priser og specifikationer på www.500bygucci.dk. Her kan du også finde de 12 Fiat-forhandlere, som udstiller bilen.
Højtopløselige billeder findes i menuen til højre eller ved at følge dette LINK
________________________________________
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Steffen Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S Tlf. +45 43 22 88 25
E-mail: steffen.holm@fiat.com