08 SEP 2011

Nyt råt modelprogram fra Fiat 500 TwinAir

Fiats enestående TwinAir-motor blev lanceret som en rejse tilbage til fremtiden. Nu fremtidssikres modellen yderligere med en serie af rå udgaver af Fiat 500 med den temperamentsfulde tocylindrede motor, der fremover kan anskaffes som Fiat 500 TwinAir, Fiat 500 TwinAir Plus samt ikke mindst, for første gang i Danmark, som åben Fiat 500C TwinAir. 

TwinAir-motoren er baseret på Fiats innovative MultiAir-teknologi, og det gør motoren til en af de mest økonomiske benzinmotorer på markedet med et forrygende drejningsmoment, en overraskende hurtig acceleration og en helt speciel lyd. Bilen har på rekordtid skabt en stor fanskare, og med det nye modelprogram appellerer bilen nu til en endnu bredere målgruppe - og her er det værd at bemærke, at selveste Fernando Alonso fra Ferraris Formel1 Team har anskaffet sig en af de nye Fiat 500 TwinAir Plus. 

"Det nye TwinAir-program passer rigtig godt sammen med udtrykket 'Hellere lille og vågen end stor og doven'. Her er i den grad tale om en serie af biler, der er vågne og vakse og som vil tiltale alle, der ønsker sig en bil, som både i brug og udtryk kan mere end det sædvanlige," siger Steffen Holm, pressechef for Fiat Group Automobiles Denmark A/S. 

Ved International Engine of the Year Awards i år var Fiats TwinAir-motor da også den helt store vinder, der drog hjem med tre enestående priser: Prisuddelingens hovedpris "International Engine of the Year", "Best New Engine 2011" samt "Best Green Engine 2011". Bag overrækkelsen stod en jury bestående af 76 journalister og industrieksperter fra 36 lande. 

Forskellen ligger i detaljerne
Til forskel for den første udgave af Fiat 500 TwinAir, der blev introduceret i Danmark, kommer de nye TwinAir-modeller med et hav af ekstra detaljer og udstyr såsom 15" eller 16" sorte alufælge, sportssæder i dellæder, sportsrat, hækspoiler på Hatchback udgaven, specielle kromdetaljer, som man før kun har set det på Fiat 500 'by DIESEL, krom-udstødning og en række andre små og store detaljer, der gør bilerne - som nu også fås i forskellige nye farver - til noget helt særligt. 

Derudover gælder det, at Fiat 500 TwinAir fortsat kører helt op til 24,4 km/l med manuelt gear og 25,0 km/l med Duallogic Automatgear, og CO2-udledningen er nede på blot 95 g/km. Det miljøvenlige Start&Stop-system, der automatisk stopper motoren, når bilen holder stille, og starter den igen, når der sættes i gear, er standardudstyr. 

Det nye Fiat 500 TwinAir modelprogram sendes på gaden med følgende priser: Twin Air til kr. 168.990, eller som Twin Air Plus til kr 183.990 som bl.a. byder på 16" alufælge, Blue&Me (håndfrit Bluetooth samt mediaplayer ). Den nye TwinAir kan også privatleases til nogle yderst interessante priser der starter ved kr. 1.595,- pr. md. over 36 mdr, med 45.000 km, og kr. 20.000 i førstegangsydelse. Dette, sammenholdt med den meget lave grønne ejerafgift på kr. 260,- halvårligt, gør den nye Fiat 500 Twin Air til et meget attraktivt, og underholdende, bekendtskab.

De nye Fiat 500 TwinAir versioner kan opleves lige nu hos de danske Fiat-forhandlere.


For yderligere oplysninger om den nye Fiat 500 TwinAir, kontakt venligst:
Pressechef Steffen Holm, tlf. 4322 8825, steffen.holm@fiat.com

Fakta om den nye Fiat 500 Twin Air program

 

Priser:

Fiat 500 Twin Air          kr. 168.990      privatleasing kr. 1.595,-*

Fiat 500 Twin Air Plus   kr. 183.990      privatleasing kr. 1.795,-*

Standardudstyr:

Twin Air:

  • Start&Stop-system
  • 7 airbags og ESP m. Hill Holder
  • Aircondition
  • 15" sorte alu-fælge
  • Sort interiør med sportssæder
  • Sportsrat
  • Hækspoiler på Hatchback udgaven
  • El-ruder og fjernbetjent centrallås
  • Integreret radio m. cd
  • Elspejle

  Twin Air Plus, som Twin Air med yderligere:

  • 16" sorte alu-fælge
  • Sport-rat i læder m. ratbetjening af radio
  • Blue&Me-system (håndfrit Bluetooth samt mediaplayer)
  • Elspejle med varme

 * = Førstegangsydelse kr. 20.000. 36 mdr. med 45.000 kilometer. Priserne indeholder moms, serviceaftale, vejhjælp de første 2 år, etablerings- og leveringsomkostninger, men er eksklusive grøn ejerafgift, forsikring og evt. ekstraudstyr.

 

Billeder


Vedhæftede filer


© 2011 FIAT S.p.A • P. IVA 00469580013 • Læs vilkår før brug af denne webside: • Vilkår for brugCredits