Privatleasing: Forårspriser på Fiat 500 - Press - Fiat Group Automobiles Denmark A/S Pressetjeneste


Privatleasing: Forårspriser på Fiat 500

Fiat byder foråret velkommen med privatleasingpriser på Fiat 500, der er lavere end nogensinde. Det betyder bl.a., at du kan komme bag rattet af den lille populære bil for helt ned til kun 1.475 kr. om månede

Der er dømt forårsstemning hos de danske Fiat-forhandlere, og det betyder bl.a., at bil-ikonet Fiat 500, der ligesom den første Fiat 500 fra 1957, er blevet en ren bestseller-model, lige nu er billigere at privatlease end nogensinde før. Fra kun 1.475 om måneden kr. kan du køre Fiat 500 1.2 Pop, og for kun 300 kr. mere om måneden kan du privatlease samme version med det eksklusive Lounge udstyr, der bl.a. tæller aircondition, ESP, syv airbags, radio med CD og MP3, Blue&Me samt alufælge og glastag.

"Privatleasing er et oplagt valg, hvis man vil undgå en større udskrivning og samtidig gerne vil slippe for bekymringer om værditab og uforudsete udgifter på bilen. Det er med andre ord en meget nem måde at have bil på. Rigtig mange danskere har allerede leaset en Fiat 500, og med de forårspriser, vi tilbyder i øjeblikket, er det vores klare forventning, at endnu flere vil benytte sig af muligheden for at få en spritny, lækker, lille miljøvenlig bil uden at skulle have ret mange penge op af lommen," siger pressechef Steffen Holm, Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

Fiats privatleasingtilbud er karakteriseret ved en lav månedlig ydelse og høj grad af gennemskuelighed i aftalen. Det betyder bl.a. ingen skjulte tillæg eller uventede ekstraomkostninger. Førstegangsydelsen er 20.000 kr., aftalen løber over 36 måneder og indbefatter max 15.000 km. pr. år. De særlige forårstilbud på privatleasing af Fiat 500 gælder i marts og april 2011.


Privatleasingpriser på Fiat 500 i marts og april 2011:

Fiat 500 1.2 69 hk Pop fra kr. 1.475 pr. måned
Fiat 500 1.2 69 hk Lounge fra kr. 1.775 pr. måned
Fiat 500 0.9 MultiAir Turbo 85 hk Lounge fra kr. 1.775 pr. måned


For yderligere information kontakt venligst
Pressechef Steffen Holm, tlf. 4322 8800